Vandværkets historie

Det blev besluttet at fortsætte arbejdet med udgangspunkt i de vedtagne love og bestemmelser fra tegningslisten.

Sognerådsformand Aage Andersen underskrev som dirigent. Allerede den 18. april afholdt A/S Næstelsø Vandværk generalforsamling på Næstelsø Plejehjem, hvor alle interessenter deltog. På mødet gav de deres opbakning til, at bestyrelsen fortsatte arbejdet med at oprette vandværket i Næstelsø by. Dagen efter blev der holdt bestyrelsesmøde hos formanden.

Her blev den fremsendte kontrakt gennemgået og underskrevet. Borearbejdet blev besluttet påbegyndt så hurtigt som muligt. På grund af forventede udfordringer med at skaffe nok arbejdskraft til gravearbejdet, blev det desuden besluttet at starte udlægningen af ledningsnettet med det samme – også selvom der endnu ikke var fundet vand. Bestyrelsen var enige om, at dette skulle ske på vandværkets eget ansvar, hvilket var blevet meddelt på den seneste generalforsamling.

Gravearbejdet blev overdraget til entreprenør Carl Rasmussen fra Vordingborg i henhold til hans tilbud, mens bygningsarbejdet på selve vandværket blev givet til murermester Georg Hansen efter hans tilbud.